• Forside
  • Koncerter
  • Syng med
  • Booking
  • Om korinord

Om korinord



KORINORD  er et af de største blandede kor i Aarhus. De ca. 45 korsangere er fordelt på 8 stemmegrupper. Aldersmæssigt er vi mellem 20 og 63 år.

Vi  lader os udfordre af flere forskellige genrer, såvel klassisk, som rytmisk, folkeviser, jazz, rock,  pop m.m. Afgørende er at det er spændende, sjovt. Repertoiret veksler i mellem større komplicerede værker og små enkle satser. Vi synger dels a cappella, dels med klaverledsagelse. Da den ene af vores 2 dirigenter er organist, bruger vi også af og til orglet, hvis koncerten afholdes i en kirke.  Lejlighedsvis samarbejder vi med andre kor og musikere i Danmark og i udlandet.

KORINORD har bl.a. været med til opførelse af Misa Criolla i Holland, Fortolkninger af Sting i samarbejde med Herningkoret  Vocal Plesure, og medvirkende på  Metal-bandet Compos Mentis 2. CD-udgivelse.

Derudover har KORINORD flere gange medvirket ved opførelser af større værker sammen med Århus Symfoniorkester, Bl.a. Haydn’s Paukemesse, Carl Orff’s Carmina Burana og Beethovens 9. Symfoni.

Vores vekslen mellem forskellige genrer er medvirkende til at nye udfordringer og mulighed for udvikling, dels for den enkelte korsanger, dels for koret som helhed.  Flere gange har vi prioriteret gæsteundervisere og workshops for at videreudvikle fx klassisk klang.

Marianne og Ulla

Dirigenterne

Marianne Nørholm Villadsen, er uddannet organist, AM-musiklærer og musikleder. Hun har i flere år dirigeret vokalgruppen “Harperne”, Jysk Akademisk Orkester og Vilhemsborg Festspil. Derudover er hun organist i Tilst Kirke.

Ulla Tonni Mogensen, er uddannet AM-musiklærer og ansat på Århus Musikskole, hvor hun underviser klaverelever og diverse “musik og bevægelseshold”: børn-forældrehold fra 1 år og op, institutioner, børnehaveklasser samt 1. og 2. klasser.

 


Find os på facebook



Lyt til os


Log ind

Korinord - En blandet fornøjelse - på den fede måde